Vi forsøger her at samle de informationer vi bliver spurgt om.
Samt de mest gængse oplysninger som man har brug for til træf.
Du kan også se en vejledende huskeliste her.
Betaling
Der skal betales via MobilePay ved tilmelding.
Det foregår til vores boks: box10838
Navnet på boksen er: Fri-Gaming.dk ::: Boks 1
Husk at skrive dit nickname ved betaling, tak.
Hvis ikke man kan betale via MobilePay, så kontakt os og lav en aftale.
Faciliteter
Din plads: Der bliver opsat borde hvor man skal sidde 2 ved hvert bord. Bordene måler 80dyb og 120bred.
Derudover er der “standard” forsamlingshus stole til rådighed (du må også gerne medbringe din egen stol).
Toiletter og bad: Der er typisk adgang til 4 toiletter i bygningen.
Der er bad på et af toiletterne, dog er der risiko for at der kun er koldt vand tilgængeligt. Husk selv at medbringe håndklæde.
Soverum: Der er flere lokaler som bruges til at sove i. Alt til at overnatte skal du selv medbringe.
Indkøb: Butikker og afstande i gang jf. Google Maps:
Dagli’Brugsen: 600 m – Coop.dk
Milano Pizza: 600 m – Milanopizza.dk
McDonald’s Egå: 25,5 km
Transport: Der kører bus fra Randers. (ca. 600 m derfra)
Der kører letbane fra Århus og Grenå. (ca. 600 m derfra)
Skal man hentes ved et stoppested, så kontakt os på forhånd, så skal vi prøve at hjælpe.
Fælles-Gaming
Hvis Fælles-Gaming er på programmet, så går det kort sagt ud på følgende:
- Der bliver på forhånd besluttet ét eller flere spil som skal spilles
- Vi afholder det typisk et par gange i løbet af træffet, og det varer 1 time ad gangen.
- Alle skal være med – hvis ikke man vil være med så skal ens pc være slukket i perioden for Fælles-Gaming.
Om man sover, går en tur eller noget helt tredje er valgfrit.
Hygge-Gaming
Hvis Hygge-Gaming er på programmet, så går det kort sagt ud på følgende:
- Der bliver på forhånd besluttet ét eller flere spil som skal spilles
- Vi afholder det typisk et par gange i løbet af træffet, og det varer 1 time ad gangen.
- Det er valgfrit om man vil være med – men vi opfordre til det, for at få mest hygge ud af træffet 🙂
Afmelding og Aflysning
I tilfælde af du ønsker at afmelde dig, så kontakt os i god tid. OBS.
I tilfælde af aflysning vil vi melde det ud til alle tilmeldte på mail, samt her på siden. OBS.
OBS.: Da vi har et gebyr på 1,5% vil du i begge tilfælde kun få tilbagebetalt 98,5% af det betalte beløb.
